Home 
Medlemstilbud 
[NKN eksempel
[Artikler] 
[Oversigt
[Kataloger
[Henvisninger] 
Frimærker 
Stempler 
Porto 
Breve 
Postkort 
Filateli 
Maskin stempler 
Stempelmærker 
Japan 

 

 

 

Nippon Kitte Nyt

 

Her er nogle få eksempler på artikler:

 

Japan var først med fugle på frimærker

 

 

I vore dage, hvor fugle er et yndet motiv for frimærker kan det være svært at forstå at verdens første frimærker med fugle på ikke udkom førend i 1875. Æren for den gode idé tilkommer Japan som til anvendelse for udlandsposten den 1. januar 1875 udgav de berømte fuglemærker i værdierne 12 sen, 15 sen og 45 sen, alle med en fugl midt i mærket. 12 sen og 15 sen mærkerne har samme designer, Shintaro Nakamura, og der synes at være enighed om hvilken slags fugle der er afbildet, nemlig en vildgås (kari) på 12 sen mærket og en vipstjert (sekirei) på 15 sen mærket. Derimod er meningerne delte angående 45 sen mærket, med design af Ryusetsu Yanagida. Både Woodward (1928) og Ichida (1965) skriver at fuglen forestiller en ørn, men i nyere udgaver af Sakura og Stanley Gibbons står der at fuglen er en høg (taka). Da jeg ikke er en stor fuglekender, foretrækker jeg at tro på de seneste bud. Måske har alle ret, da både ørne og høge hører til høge-familien Som bekendt er de angivne fuglenavne generelle betegnelser for flere arter. Stanley Gibbons påstår at vide præcis hvilke fuglearter der er tale om, nemlig Bean Goose (Anser fabalis), Pied Wagtail (Motacilla alba), og Northern Goshawk (Accipiter gentilis)

 

Fugleserien har tidligere været henregnet til kirsebærblomstmærkerne. Der er dog gode grunde til at udskille mærkerne i en kategori for sig selv. For det første er designet for fuglemærkerne væsentligt anderledes end for de egentlige kirsebærblomstmærker. Endvidere findes der ingen kirsebærblomster i 12 sen fuglemærket, modsat alle andre frimærker som er udkommet efter dragermærkerne og før koban-mærkerne.

 

Illustrationerne er hentet fra The Specialized Catalogue of Japanese Hand Engraved Stamps (1997). Detaljer i de tre fuglemærker kan være vanskelige at skelne. Især kan der være problemer med vipstjerten, hvor hovedet vender samme vej som halen. Anderledes skarpt står fuglene gengivet i 80 yen frimærkerne i PHILANIPPON'01 miniarket, som udkom 19. maj 2001. Mange Japan-samlere har i deres samling vellignende Wada forfalskninger af fuglemærkerne, som dog ikke tåler sammenligning med de ægte mærker.

 

Japan var først med frimærker på frimærker

 

 

20. april 1921 udsendtes i Japan fire frimærker i anledning af 50-året for oprettelsen af det japanske postvæsen og udgivelsen af de første frimærker. Mærkerne i ½ sen grøn/rød og 4 sen rød har ens design, med nationalflaget og det gamle og det nye postflag i rødt. I hjørnerne er indsat stiliserede afbildninger af de fire mon dragemærker fra 1871. Ser man rigtig godt efter kan man genkende indskrifterne 48 mon, 100 mon, 200 mon og 500 mon. A.M. Tracey Woodward gjorde i 1928 opmærksom på denne kendsgerning. Frank Allard, som i mange år var frimærkehandler i Japan, har ifølge Kiku Shimbun no. 125, p. 104, hævdet at der er tale om verdens første udgivelse af frimærker på frimærker.

 

De tredelte cirkulære stempler, maru-ni

 

Børge Tilt

 

De før 1901 almindeligt brugte datostempler, torings- og maru-ichi-stempler, til indenrigs post havde indskrift med udelukkende japanske skrifttegn. Efter 27. december 1900 udsendtes til brug i nogle storbyer en ny slags poststempler, hvor datoen står med arabertal. Stemplet er et tredelt cirkulært stempel, der på japansk kaldes maru-ni, hvor maru betyder cirkel og ni betyder to. Som bekendt skrives tallet 2 som to korte vandrette streger over hinanden. I maru-ni stemplet danner de to streger en bro, hvori datoen skrives som (Meiji) år, måned, dag, fra venstre mod højre, med bindestreg mellem tallene. I feltet over datobroen står posthusets navn, skrevet med kanji, og i feltet under datobroen står tidspunkt på dagen, med - tiden inddelt i 10-minutters intervaller. Foran timetallet står med kanji skrevet enten XX zen, der er en forkortelse for gozen (før middag), eller XX go, kort for gogo (efter middag), idet døgnet inddeles i to 12-timers perioder.

 

Maru-ni stemplet var tænkt som et eksperiment og det blev i Japan kun anvendt i fem storbyer, nemlig Tókyó, Osaka, Yokohama, Kóbe og Nagasaki i årene 1901-1905. Stemplet ses almindeligvis på chrysanthemum-mærker, men det forekommer også på sent anvendte Koban-mærker. Maru-ni stemplet afløstes i de nævnte byer i 1906 af brotypestemplet, som i årene derefter gradvist indførtes overalt i Japan. Maru-ni stemplet må betragtes som en overgangsform til brotypestemplet. Forskellen ligger især i tilføjelsen af to små halvmåneformede felter og angivelsen af et tidsinterval i hele timer.

 

Bystemplerne eksisterer i to hovedtyper. I den ene type som kun blev brugt i Tokyó står minutterne skrevet på brøkform, så at for eksempel 5 4/6 betegner det 10 minutters tidsinterval der begynder kl. 5:40 om eftermiddagen. I den anden type, som blev brugt i alle fem storbyer, skrives time og minutter på normal vis, men således at minuttallet står hævet i forhold til timetallet, for eksempel   5.40.

 

I feltet foroven kan der blot stå byens navn (Tókyó, Osaka, etc.) men der kan også stå bynavnet og derunder navnet på et posthus underlagt hovedpostkontoret i byen.

 

Foruden de postale stempler, blev der i de nævnte storbyer også gjort brug af upostale maru-ni stempler, som kendes på, at der i det nederste felt ikke er nogen tidsangivelse, så at feltet enten står tomt eller er udfyldt med andet end tidspunkt på dagen.

 

Udenfor selve Japan anvendtes maru-ni stempler som nævnt på den del af øen Sakhalin, som Japan havde fået overdraget efter den russisk-japanske krig, 1904-05, nemlig alt syd for 50' breddegrad. Stemplerne kendes på de to kanji-tegn, der læses som Karafuto, og som er det japanske navn for Sakhalin. Desuden indførtes maru-ni stempler til brug ved afstempling af feltpost under og efter den russisk-japanske krig. Disse stempler findes udførligt beskrevet i JSCA.

 

Nedenfor vises en række eksempler på maru-ni stempler. Illustrationerne stammer fra s. 412-13 i Encyclopedia Japanese Philately i et kapitel skrevet af Yasuharu Amano.

 

 

Næstformand og redaktør af medlemsblad 

    Børge Tilt

    Kratvej 45

    DK-2760 Måløv

    Danmark

Send mail (se nederst på side) eller brev hvis du er interessseret i at blive medlem eller vil have flere oplysninger.

Copyright(c) 2004-17 SSJP Anker Nielsen. All rights reserved.
info@ssjp.dk