Home 
Nyheder 
NKNyt artikler 
ISJP artikler 
Frimærker 
Filateli 
Porto 
Stempler 
Breve 
Postkort 
Maskin stempler 
Stempelmærker 
Japan kataloger 
Japan 

 

 

 

Nippon Kitte Nyt

 

 Oversigt over artikler

 

Her er nogle få eksempler på artikler:

 

2017 - 150 år for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan

Anker Nielsen

Artikel fra Nippon Kitte Nyt nr. 127 september 2017 og Dansk Filatelistisk Tidsskrift 2017 nr. 5 side 26-28

Danmark havde arbejdet for at få en traktat fra 1861, idet Danmark var interesseret i handel og skibsfart. Danmark havde ikke en egen repræsentant i Japan, så forhandlingerne gik via den hollandske diplomatiske repræsentant i Japan. Japan ville ikke indgå en traktat med Danmark før 1866, da andre lande havde fået traktater. Traktaten blev skrevet på kun 8 dage, fordi den blev kopieret fra tidligere traktater med Preussen, Schweiz, Belgien og Italien. Traktaten var klar den 12. januar 1867. Det svarer til den syvende dag i den tolvte måned af Keio 2 (1866) efter den japanske månekalender. Traktaten blev skrevet på hollandsk og japansk. Hollandsk blev brugt, da mange japanere havde lært dette sprog via kontakterne med Holland på Dejima øen i Nagasaki.

Den blev signeret fra den japanske side for ”Hans Majestæt Shogunen” af tre højtstående embedsmænd: Shibata, guvernør af Hyogo, Kurimoto, guvernør af Aki and Okubo Tatewaki, metsuke (inspektør) og fra den danske side for ”Hans Majestæt Christian IX af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg” af den hollandske diplomat Didrik de Graeff van Polsbroek. Det er interessant, at Shogunen har titlen ”Hans Majestæt”. Den titel blev taget fra ham senere samme år, da han abdicerede og magten blev givet tilbage til kejseren – den unge Meiji-kejser Mutsuhito. Traktaten var den sidste som Shogunen indgik på kejserens vegne. Alle senere traktater er med kejseren som statsoverhoved.

Traktaten starter med en indledning om grundlaget for traktaten. Derefter er der 23 afsnit som omhandler mere bestemte regler som told, afgifter og tilladelser for handel og bosætning. I artikel 1 står at der skal være evig fred og venskab mellem Japans Shogun og den danske konge, deres arvinger og efterfølgere, så vel som mellem landenes indbyggere. Artikel 2 giver Japan tilladelse til at sende en diplomat til Danmark. Artikel 3 giver Danmark ret til have en diplomat i Tokyo, men også konsuler i de åbne havne – Hakodate, Nagasaki og Yokohama. Her måtte bygges huse og det var tilladt at rejse i en vis afstand fra byen. Artikel 4 giver religionsfrihed. Artikel 5-7 gives extraterritoriale rettigheder, så danskere kan dømmes af dansk diplomat. Herefter følger en række artikler om handel, skibsfart og told. Traktaten er senere revideret et antal gange. Det japanske eksemplar af traktaten fra 1867 blev ødelagt under jordskælvet i 1923, så Danmark forærer i år Japan en kopi af det danske eksemplar.

Den dansk japanske traktat fra 1867.

Indtil 1912 var Danmark repræsenteret af hollandske diplomater i Tokyo. I 1912 blev ambassadøren i Peking også tilknyttet Japan. Det var Preben Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvig. Først i 1921 oprettedes en fast ambassade i Tokyo.

I anledning af jubilæet er der en del arrangementer og udstillinger i Danmark og Japan med kronprins Frederik af Danmark og kronprins Naruhito af Japan som protektorer. Kronprins Naruhito besøgte Danmark i juni for at åbne en udstilling i Amalienborg-museet: Japan i kongehuset. Han besøgte også Odense med H.C. Andersens hus og Vestas vindmølle fabrik på Lindø samt Kronborg slot i Helsingør.

Det japanske postvæsen har 2/5-2017 udgivet et miniark med 10 frimærker med pålydende på 82 yen svarende til indlandsporto i Japan. Arket er designet af Yamada Yasuko og trykt i 900000 eksemplarer i seks-farve tryk. JSCA/Sakura katalognumre for denne udgave er C2316a-j. Titlen på udgaven står på både japansk og engelsk i arkets top margin. De 10 enkeltmærker har alle den samme indskrift på både japansk og engelsk samt årstallet, men ingen indskrift som nævner de enkelte motiver. I lighed med andre tilsvarende udgaver for andre landes jubilæer viser frimærkerne repræsentative motiver for kultur, industri, landbrug og turistattraktioner. De fleste tidligere viser fotografier fra landet, men i dette tilfælde har designeren valgt at tegne motiverne, da hun synes at det bedre passer ind med hendes tolkning af dansk hygge.

Nr. 1 og 2 viser en båd i Nyhavn i København. Nyhavn blev gravet ud omkring 1670 som en handelsplads. Der er langs kanalen huse fra 1700 og 1800 tallet. I dag er der mange restauranter langs kanalen.

Nr. 3 viser et parti fra Tivoli forlystelsespark som blev åbnet i 1843. Motivet viser to svaner i springvandet foran det orientalske palads, som kaldes Nimb efter den første restauratør. To af hver symboliserer Danmark og Japan.

Nr.4 viser dansk landbrug, som er et vigtigt eksporterhverv. I 2015 var Danmark den fjerde største eksportør af grise i verden. Et vigtigt eksportmarked er Japan. Designet viser to grise, to tomater, to gulerødder og to radiser.

Nr. 5 viser grønne træer og to cyklister. Mange i København tager cyklen hver dag til arbejde eller studie. Cyklen nederst til venstre er en Christiania ladcykel.

Nr. 6 viser tre vindmøller, nogle træer og to fugle. Danmark producerer 42% af sin elektricitet fra vindkraft.

Nr. 7 og 8 viser papirklip fra H. C. Andersens (1805-75) eventyr –  ”Den lille Havfrue” og ”Tommelise”, som er velkendt over hele verden. Nr. 7 viser den lille havfrue svømmende i havet. Nr. 8 viser Tommelise stående på en åkande.

Nr. 9 viser det danske flag over Kronborg slot i Helsingør som er velkendt fra Shakespeares stykke ”Hamlet”. Slottet stammer tilbage fra den tidlige 15ende århundrede og kom på World Heritage listen i 2000. I forbindelse med festlighederne opførtes en No-teaterforestilling af ”Ofelia” på Kronborg.

Nr. 10 viser et af de fire palæer på Amalienborg slot, hvor den kongelige familie bor. Flaget er hejst så dronningen er hjemme. Der ses to soldater med bjørneskindshuer fra Livgarden som bevogter slottet.

Randen af arket viser øverst til højre det officielle 150 års jubilæumslogo. Designet kombinerer de to landes nationalflag – Japans opstigende sol og Danmarks hvide kors på rød bund til et symbol med linjer som repræsenterer fremtidige møder og en dynamisk kontakt mellem de to lande. Logoet blev designet i samarbejde mellem den danske designer Henrik Kubel og den japanske designer Asaba Katsumi. Margen illustrationerne viser H. C. Andersens eventyr Tommelise (Nr.8). Den lille illustration viser en tulipan – symbol på Tommelise. Den store illustration viser forskellige blomster inklusive en tulipan. Det repræsenterer alle blomsterne i slutningen af eventyret, hvor Tommelise og prinsen over alle blomster er sammen.

Til slut er det interessant at se på de øvrige nordiske landes kontakter til Japan. Danmark kom først i 1867. Derefter kom Sverige i 1868, hvor der også er planlagt festligheder og arrangementer. Formentlig kommer der også en frimærkeudgivelse. Norge optog forbindelse i 1905, Finland i 1919 og Island i 1956. Der er ikke kommet frimærker i forbindelse med jubilæer for disse tre lande.

Der kan læses mere om traktaten i: Danes in Japan 1868-1940 redigeret af Mette Laderriere udgivet 1984 ISBN 87-500-2553-8 eller De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1600-1873 af Yoichi Nagashima udgivet 2003 ISBN 87-7289-806-2

 

Japan var førstmed fugle på frimærker

 

 

I vore dage, hvor fugle er et yndet motiv for frimærker kan det være svært at forstå at verdens første frimærker med fugle på ikke udkom førend i 1875. Æren for den gode idé tilkommer Japan som til anvendelse for udlandsposten den 1. januar 1875 udgav de berømte fuglemærker i værdierne 12 sen, 15 sen og 45 sen, alle med en fugl midt i mærket. 12 sen og 15 sen mærkerne har samme designer, Shintaro Nakamura, og der synes at være enighed om hvilken slags fugle der er afbildet, nemlig en vildgås (kari) på 12 sen mærket og en vipstjert (sekirei) på 15 sen mærket. Derimod er meningerne delte angående 45 sen mærket, med design af Ryusetsu Yanagida. Både Woodward (1928) og Ichida (1965) skriver at fuglen forestiller en ørn, men i nyere udgaver af Sakura og Stanley Gibbons står der at fuglen er en høg (taka). Da jeg ikke er en stor fuglekender, foretrækker jeg at tro på de seneste bud. Måske har alle ret, da både ørne og høge hører til høge-familien Som bekendt er de angivne fuglenavne generelle betegnelser for flere arter. Stanley Gibbons påstår at vide præcis hvilke fuglearter der er tale om, nemlig Bean Goose (Anser fabalis), Pied Wagtail (Motacilla alba), og Northern Goshawk (Accipiter gentilis)

 

Fugleserien har tidligere været henregnet til kirsebærblomstmærkerne. Der er dog gode grunde til at udskille mærkerne i en kategori for sig selv. For det første er designet for fuglemærkerne væsentligt anderledes end for de egentlige kirsebærblomstmærker. Endvidere findes der ingen kirsebærblomster i 12 sen fuglemærket, modsat alle andre frimærker som er udkommet efter dragermærkerne og før koban-mærkerne.

 

Illustrationerne er hentet fra The Specialized Catalogue of Japanese Hand Engraved Stamps (1997). Detaljer i de tre fuglemærker kan være vanskelige at skelne. Især kan der være problemer med vipstjerten, hvor hovedet vender samme vej som halen. Anderledes skarpt står fuglene gengivet i 80 yen frimærkerne i PHILANIPPON'01 miniarket, som udkom 19. maj 2001. Mange Japan-samlere har i deres samling vellignende Wada forfalskninger af fuglemærkerne, som dog ikke tåler sammenligning med de ægte mærker.

 

Japan var først med frimærker på frimærker

 

 

20. april 1921 udsendtes i Japan fire frimærker i anledning af 50-året for oprettelsen af det japanske postvæsen og udgivelsen af de første frimærker. Mærkerne i ½ sen grøn/rød og 4 sen rød har ens design, med nationalflaget og det gamle og det nye postflag i rødt. I hjørnerne er indsat stiliserede afbildninger af de fire mon dragemærker fra 1871. Ser man rigtig godt efter kan man genkende indskrifterne 48 mon, 100 mon, 200 mon og 500 mon. A.M. Tracey Woodward gjorde i 1928 opmærksom på denne kendsgerning. Frank Allard, som i mange år var frimærkehandler i Japan, har ifølge Kiku Shimbun no. 125, p. 104, hævdet at der er tale om verdens første udgivelse af frimærker på frimærker.

 

De tredelte cirkulære stempler, maru-ni

 

Børge Tilt

 

De før 1901 almindeligt brugte datostempler, torings- og maru-ichi-stempler, til indenrigs post havde indskrift med udelukkende japanske skrifttegn. Efter 27. december 1900 udsendtes til brug i nogle storbyer en ny slags poststempler, hvor datoen står med arabertal. Stemplet er et tredelt cirkulært stempel, der på japansk kaldes maru-ni, hvor maru betyder cirkel og ni betyder to. Som bekendt skrives tallet 2 som to korte vandrette streger over hinanden. I maru-ni stemplet danner de to streger en bro, hvori datoen skrives som (Meiji) år, måned, dag, fra venstre mod højre, med bindestreg mellem tallene. I feltet over datobroen står posthusets navn, skrevet med kanji, og i feltet under datobroen står tidspunkt på dagen, med - tiden inddelt i 10-minutters intervaller. Foran timetallet står med kanji skrevet enten XX zen, der er en forkortelse for gozen (før middag), eller XX go, kort for gogo (efter middag), idet døgnet inddeles i to 12-timers perioder.

 

Maru-ni stemplet var tænkt som et eksperiment og det blev i Japan kun anvendt i fem storbyer, nemlig Tókyó, Osaka, Yokohama, Kóbe og Nagasaki i årene 1901-1905. Stemplet ses almindeligvis på chrysanthemum-mærker, men det forekommer også på sent anvendte Koban-mærker. Maru-ni stemplet afløstes i de nævnte byer i 1906 af brotypestemplet, som i årene derefter gradvist indførtes overalt i Japan. Maru-ni stemplet må betragtes som en overgangsform til brotypestemplet. Forskellen ligger især i tilføjelsen af to små halvmåneformede felter og angivelsen af et tidsinterval i hele timer.

 

Bystemplerne eksisterer i to hovedtyper. I den ene type som kun blev brugt i Tokyó står minutterne skrevet på brøkform, så at for eksempel 5 4/6 betegner det 10 minutters tidsinterval der begynder kl. 5:40 om eftermiddagen. I den anden type, som blev brugt i alle fem storbyer, skrives time og minutter på normal vis, men således at minuttallet står hævet i forhold til timetallet, for eksempel   5.40.

 

I feltet foroven kan der blot stå byens navn (Tókyó, Osaka, etc.) men der kan også stå bynavnet og derunder navnet på et posthus underlagt hovedpostkontoret i byen.

 

Foruden de postale stempler, blev der i de nævnte storbyer også gjort brug af upostale maru-ni stempler, som kendes på, at der i det nederste felt ikke er nogen tidsangivelse, så at feltet enten står tomt eller er udfyldt med andet end tidspunkt på dagen.

 

Udenfor selve Japan anvendtes maru-ni stempler som nævnt på den del af øen Sakhalin, som Japan havde fået overdraget efter den russisk-japanske krig, 1904-05, nemlig alt syd for 50' breddegrad. Stemplerne kendes på de to kanji-tegn, der læses som Karafuto, og som er det japanske navn for Sakhalin. Desuden indførtes maru-ni stempler til brug ved afstempling af feltpost under og efter den russisk-japanske krig. Disse stempler findes udførligt beskrevet i JSCA.

 

Nedenfor vises en række eksempler på maru-ni stempler. Illustrationerne stammer fra s. 412-13 i Encyclopedia Japanese Philately i et kapitel skrevet af Yasuharu Amano.

 

 

 

Copyright(c) 2004-18 SSJP Anker Nielsen. All rights reserved.
info@ssjp.dk