Japan-Sverige
2018 er året for 150 år for diplomatiske forbindelser mellem Sverige og Japan - der vil komme et miniark med 10 frimærker, som der også kom for Danmark. Udgivelsedato 2 August 2018 - motiver ikke kendt endnu
Kejser Hirohito og hans abdikation
Kejser Akihito er den 125. kejser og blev født den 23. december 1933 og
overtog tronen da hans far døde den 7. januar 1989. Indsættelsesceremonien blev
holdt den 12. november 1990 i kejserpaladset i Tokyo. Han blev i 1957 gift med
Michiko Shoda, som er borgerlig født. Hans ældste søn kronprinsen blev født 23.
februar 1960. I 2016 meddelte japansk TV at kejseren ønskede at abdicere til
fordel for kronprins Naruhito. Det bliver den første abdikation i 200 år og har
krævet en egen lov som giver Akihito lov til at trække sig tilbage. Skiftet er
aftalt at ske den 30. april 2019, hvor kejseren er fyldt 85år. Den 1. maj 2019
Tiltræder kronprins Naruhito, som kejser.
Indsættelsen af en ny kejser medfører konsekvenser for mange institutioner,da der hver gang en ny kejser tiltræder bliver et nyt navn for kejserens
regeringstid og en ny start på årstal. I 2017 har vi æranavnet Heisei og
årstallet 29. Det betyder, at 1 maj 2019 bliver det første år i den nye æra.
Hvilket navn den får et ikke bestemt. Det nuværende æranavn Heisei har
betydningen ”fred overalt”.
Æranavn og årstal bruges i den japanske tidsregning og anvendes for eksempel på alle stempler som postvæsnet bruger for post i Japan. Kun hvis det sendes ud af landet anvendes vores tidsregning 2017. Det betyder, at postvæsnet får et større arbejde med at skifte årstal i alle stempler.
|